Brev fra Rådmand Gert Bjerregård

Her er svaret fra Gert Bjerregård. Notatet han henviser til kan findes ved at klikke på på linket nedenunder.

Til Pas Mig I Solbjerg

Tak for jeres henvendelse.
Det var meget inspirerende at være til indvielsen af Hasselhuset i Solbjerg og mærke det lokale engagement. Jeg ved, at daginstitutionen har været længe ventet, hvorfor glæden også var ekstra stor ved at indvie daginstitutionen til glæde for børn og forældre i Solbjerg.
Før der træffes beslutning om opførelse af en ny daginstitution, er der nogle forhold, der skal være opfyldte. Jeg medsender derfor et notat udarbejdet i planlægningsafdelingen, der beskriver disse forhold:

Jeg er bekendt med, at I for nyligt har afholdt et møde med deltagelse af områdechefen for Solbjerg og en fuldmægtig fra Planlægning. På mødet blev de i vedlagte bilag beskrevne sammenhænge beskrevet, ligesom I havde en dialog omkring den nuværende pladssituation i Solbjerg og forventningerne til fremtiden.
Jeg ved, at Solbjerg er et af de områder, der følges meget tæt, idet der, som I selv skriver, har været en stigning i børnetallet, og som det fremgår af bilaget kommer den nye pladsbehovsprognose inden for den nærmeste fremtid. Jeg vil i den forbindelse sørge for, at I i starten af det nye år inviteres til et møde vedrørende de nye prognoser og en generel snak om pladssituationen i Solbjerg.

Venlig hilsen
Gert BjerregaardRådmand Børn og Unge


Notat udarbejdet af planlægningsafdelingen:
camx.dk/AbneBreve2009/LSLH-7XHD5P.doc

Åbne breve

Pas Mig I Solbjerg - PMIS - sender to åbne breve henholdsvis til Gert Bjerregård, Rådmand, og Per Juncker, planlægningschef, der begge spiller en central rolle i at løse et igen stigende pasningsproblem i Solbjerg.

Målet med brevene er at sætte fokus på pasningsproblemerne her i Solbjerg, hvor vi sætter børn i verden som aldrig før. Vi kan ikke se enden på køen af børn, der venter på institutionsplads og har i høj brug for en målrettet indsats fra Århus Kommune.

Gert Bjerregård, har tidligere sagt at han vil finde en løsning på pasningsproblemet i Solbjerg, men vi har ikke hørt noget endnu. Vi vil også gerne oplyse ham om at prognose grundlag han træffer beslutninger på ikke stemmer.

Derfor har vi også sendt Per Junker et åbent brev. Der bliver født flere børn end børnetalsprognoserne for Solbjerg forudser og vil gerne vide om der er taget højde for fejlberegningerne for de kommende børnetalsprognoser for Solbjerg området. Så politikerne har et sandt grundlag at træffe beslutninger ud fra.

Breve samt pressemeddelse kan læses her:
http://camx.dk/AbneBreve2009/Aabent_brev_til_Gert_Bjerregaard.doc
http://camx.dk/AbneBreve2009/Aabent_Brev_til_Per_Junker.doc
http://camx.dk/Pressemeddelelse_30_oktober_2009.doc

Børnetals prognoser for Solbjerg - beregnede og faktiske - kan studeres nøjere her:
http://camx.dk/PMIS_Fakta_SEP09.ppt

RULL visionsmøde på områdekontoret

Så er der brainstormet på visioner for Solbjergs børn og unge. Mødet på Grøndalsvej var udemærket, men løsning på pasningsproblemt er ikke en del af RULL visionerne.

Forberedende RULL møde

Før det første visions møde på Grøndalsvej indkaldte PMIS til et forberedende møde med skole, SFO, Klub, dagtilbud, institutionsledere og forældrebestyrelser. .

Mødet var informativt og danner et godt fælles vidensgrundlag før mødet d 26 oktober på Grøndalsvej. Her skal de gode ideer og visionære tanker om udvikling af rum til leg og læring for børn og unge i Solbjerg have frit løb.

Læs mere i referatet, der kan downloades her:
http://camx.dk/Referat_af_forberedende_RULL_mode.doc

Tal og prognoser som PMIS fremlagde på mødet kan downloades her:
http://camx.dk/Fakta_Talogprognoser_211009.ppt

???????????????????????????????????????????????????????????

Plakaten med spørgsmålet vil i de kommende dage dukke op rundt omkring i Solbjergs bybillede.
Vi ønsker at gøre alle - fra forældre til politikere og embedsmænd - opmærksom på et igen stigende pasningsproblem i Solbjerg. Lige her og nu er det primært første gangsfødende og tilflyttere der bliver ramt af problemet. I løbet af det nye år spreder problemet sig også til søskendebørn.

Fortæl om din situation på mail og/eller meld dig til vores gruppe på facebook.


RUUL Visionsproces

PMIS er sammen med øvrige intersenter i Solbjerg - Skole, daginstitutioner, SFO, forældrebestyrelser inviteret til RULL visionsproces møde på område kontoret på Grøndalsvej.
Vi ser meget frem til dette møde. Vi glæder os især til at høre om den del af visionen, der går på løsning af pasningsproblemet i Solbjerg, samt skolens kapacitet i forhold til at kunne rumme disse års Babyboom.

Pas mig i solbjerg ?????

Kære alle medlemmer. Vi kunne godt bruge jeres hjælp. Vi mangler nogle tal på hvor mange børn der blir passet udenfor Solbjerg, men som gerne vil have en plads i Solbjerg. Skriv venligst en besked til mig, Stinne Krogh Kristensen på gmailen med jeres navn og fødselsdagsdato på barnet.Følg i øvrigt med på facebook og her på bloggen.